Ansvarsområder

”Ansvarsområder” – din nøgle til FairFee
For at komme i gang med FairFee skal du først oprette en række ansvarsområder, som repræsenterer dit jobindhold. Og for at FairFee kan hjælpe dig i din hverdag og til din lønsamtale skal du løbende registrere status på de enkelte ansvarsområder. Ansvarsområderne er med andre ord din ”nøgle” til FairFee.

Hvad skal med under ansvarsområder?
Ansvarsområderne skal dække bredt over det du bruger din tid på, på arbejde. Det kan være interne eller eksterne projekter eller fortsættende driftsopgaver, altså områder du har ansvar for at vedligeholde og udvikle løbende, men som måske ikke ændrer sig så meget fra år til år.

Du skal oprette alle væsentlige ansvarsområder i FairFee, men selvfølgelig kan der være små projekter eller rutiner, som det ikke giver mening at tage med. Til gengæld kan du med fordel oprette uofficielle ansvarsområder, som måske oprindelig blev opfattet som små ekstra ting, men som nu fylder en hel del af din tid. Det kunne fx være at du ansvarlig for nogle faglige netværk eller for noget rapportering.

Prøv dig frem
Vi anbefaler at du til at begynde med opretter 5-10 væsentlige ansvarsområder. Men når du begynder at registrere status på dem og bliver vant til at arbejde med FairFee, er det meget muligt at du finder ud af at det er for få eller for mange, eller at der mangler noget.

Du kan altid redigere et ansvarsområde og tilknytte nye interessenter. Du kan også gøre det inaktivt – hvis det fx drejer sig om et projekt der er afsluttet, eller du kan helt slette det – fx hvis du har besluttet at ændre strukturen i dine ansvarsområder. Vi anbefaler at du som udgangspunkt undlader helt at slette områder, men i stedet gør dem inaktive – så kan du altid aktivere dem igen.

Hvis du bliver rigtig glad for FairFee, kan du også vælge at oprette ansvarsområder ud over din job – fx frivilligt arbejde eller private projekter. Så giver FairFee dig et samlet overblik over hvad du beskæftiger dig med, både på og uden for arbejde.

Tal med din chef!
Hvis du har medarbejdersamtaler med din chef, vil I typiske definere og evaluere dine ansvarsområder på disse samtaler, og du kan oprette disse områder i FairFee. Det kan også være du har en jobbeskrivelse, hvor dit ansvar er defineret (men ikke nødvendigvis opdateret). Hvis du hverken har jævnlige medarbejdersamtaler eller en ordentlig jobbeskrivelse, så anbefaler vi at du tager en snak med din chef når du går i gang med FairFee, så I får afstemt forventningerne. Din chef er jo en af dine allervigtigste interessenter i din organisation, og kongstanken bag FairFee er at du altid skal være god dialog med dine interessenter om dine ansvarsområder.